Familie og relationer
Familie/forældreterapi
Vores familieliv og vores nære relationer er vores trygge base/cirkel, det her vi skal navigere ud fra. Der er mange gode grunde til at arbejde med vores relationer, bla. fordi det er vores relatinoner der styrker evnen til at takle modgang, at dele vores byrder gør dem lettere at bære…
Der kan være mange grunde til at det kan gå skævt i vores nære relationer, måske er der mange konflikter, manglende forventningsafstemning, en i familien eller nærmeste kreds som er udfordret, eller hvis vi har for travlt etc. så kan vi komme på afstand af kærligheden og empatien og vi kan miste kontakten til hinanden og ikke mindst til os selv.
I denne form for samtaler handler det om at få øje på det der fungerer, de værdier i står på som familie, det vi kan skrue op for og justerer på, eller det der måske skal nedjusteres. Jeg vil gerne støtte jer i at styrke forældreskabet og familielivet, med et fokus der handler om at opbygge et ligeværdigt partnerskab med dit/jeres barn/børn, baseret på respekt, empati og forståelse, at finde ind til den kærlige kontakt, i alle de små øjeblikke i og vi kan skabe sammen. Jeg arbejder med den trygge tilknytning, både i rummet og i jeres relation nu og fremadrettet.
Måske er i kommet på afstand af hinanden og, eller jeres værdier, måske er der svære ting vi skal tale om og bringe ind i fællesskabet. Jeg vil gøre mit bedste for at facilitere en tryg ramme.
Eksempler på temaer I familie/forældreterapi:
Værdier i familielivet
kommunikation
At tage ejerskab til forældreskabet
Højt konflikt niveau mellem forældre og børn
Når en i familien er i mistrivsel, måske skaber det en præmis for hele familien
Sammenbragte familier
Skilsmisse - mange følelser i spil
Relationsterapi
Alt forskning peger på at nære relationer er grundlæggende er ret centrale for vores trivsel.
“Gode relationer styrker vores fysiske helbred. Styrker vores evne til at tackle modgang i livet, forlænger vores levetid” (dansk Psykoterapiforening)
Ligesom kærlighedsrelationer kræver opmærksomhed og kærlig pleje, gør venskaber det også, de har også brug for omsorg, forpligtigelse, ansvar, forståelse, respekt og tillid.
Relationsterapi kan være i venskaber eller selvvalgte familier, som af den ene eller anden grund har udfordringer, hvor det bliver svært at møde hinanden.
Konflikter i venne/relationer kan være mindst lige så sårbare som i biologiske familier, måske fordi vi netop selv har valgt relationen og dermed har noget andet på spil.
Måske står man i en sitation hvor der er brug for at afgrænse sig, eller træde ud af fællesskabet for en stund. Det kan være svært at sige fra og man kan bruge meget tid på at evaluerer relationen, og måske ende med at føle at den eneste udvej er, at ”slå op” eller lade venskabet glide ud i sandet. Eller måske er der en nær relation som bøvler med svære følelser, som kan være svære at møde som ven/inde.
Jeg prøver at skabe et tillidsfuldt rum, hvor i kan kommunikerer om det der er imellem jer. Jeg vil forsøge at understøtte jeres individuelle fortællinger og skabe forståelse for jeres mønstre hver især.
Eksempler på temaer:
At føle sig valgt fra
Kommunikation, og behov for kommunikation
Grænser, hvordan taler vi om dem
At føle sig ensom i relationen
Tryghed/utryghed i relationen
Selvvalgt familie
Svære følelser
Sygdom
Forældreådgivning og sparring
Måske står du/i over for en situation, hvor der er brug for helt konkret rådgivning eller sparring
Det kunne f.eks. være:
Vi skal skilles hvordan får vi talt med vores børn om det?
Mit/vores barn/børn reagerer på omvæltninger -flytning, overgang til skole mm.
·Hvordan taler jeg med mit barn/børn om alvorlig sygdom
Dødsfald i familien – f.eks. en forælder, hvordan møder jeg mit barn, midt i al vores sorg
Hvordan får vi skabt små åndehuller/stjernestunder i en travl hverdag
Vores barn har meget uro/er ængsteligt, hvordan kan vi tage os af det
Hvordan laver vi gode aftaler med vores teenager